Vinterens udbud af friske frugter kan være begrænsede, men kiwi er en af de få frugter der i sæson, så det har jeg her udnyttet i denne dejligt cremede tærte.
Den har en blød bund med bl.a. marcipan og en frisk creme med creme fraiche, der giver tærten en dejlig lethed. Lav den i vintersæsonen med kiwi og lav den om sommeren med friske bær.
Ingredienser
Bund
- 125 g mel
- 125 g fintrevet marcipan
- 2 spsk. sukker
- 85 g smør
- 1 dl creme fraiche 9 %
- 30 g mørk chokolade
- 250 ml piskefløde
- 3-4 dl creme fraiche 9 %
- masse vaniljesukker
- kiwi eller bær alt efter årstid
Smør smuldres i melet og sukker og revet marcipan tilsættes. Dejen samles med creme fraichen og rulles ud så den passer til en tærteform. Bages ved 180 grader til den opnår en lysebrund farve, ca. 20 min. Imens hakkes chokoladen meget fint og drysses på bundet idet den kommer ud af ovnen. Lad bunden køle.
Fløden piskes (jeg brugte en let fløde med 18 % fedt) og creme fraiche og vaniljesukker vendes i.Creme og frugt lægges på bunden lige før servering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar